Kreativt, grønt mødelokale hos Bubble

Der bliver altid skruet helt op for kreativiteten når Bubble, vores go-to digitale bureau, som blandt andet står bag vores visuelle udtryk og denne hjemmeside, laver nye mødelokaler. I deres nyeste tilføjelse, ''haven'', var fokus på at skabe et rum med en hyggelig, varm og grøn stemning - som sad man udenfor på sin terrasse eller i sin have. For Bubble er det essentielt at have inspirerende omgivelser, da de mener, at det øger kreativiteten. Vi har hjulpet dem med at gøre deres mødelokale-drømme til virkelighed ved at leverer kunstige hængeplanter, stilke og potteplanter. Bubble blev inviteret ud i vores showroom, hvor vi sammen gennemgik de mange forskellige muligheder. Sammen fandt vi de planter, der bedst kunne bidrage til det udtryk, de ønskede at skabe.

Hængeplanter skaber havestemning

Det flotte loft, med kunstige hængeplanter, er uden tvivl med til at skabe havestemning i rummet. For at få et både vildt og smukt udtryk, er der brugt mange forskellige typer og længder af kunstige hængeplanter. Der er blandt andet brugt kunstige Springeri, Willow, Bambus, Senecio, Bregne, Tillandsia og Rhipsalis hængeplanter. Derudover er der brugt små kunstige potteplanter og store kunstige Philo blade. Det unikke loft kan sagtens genskabes og bruges i både mødelokaler, showrooms, butikker og restauranter. Gør som Bubble, og lad fantasien og kreativiteten guide dig i at skabe spændende indretninger, der både løfter humøret, bidrager til en skøn atmosfære og giver kunderne et indtryk, de husker.

Skal vi hjælpe med at indrette dit mødelokale?
Book et uforpligtende møde her