Kunstige planter og blomster

Træt af, at dine planter hænger lidt med hovedet, når du har været på ferie, eller ønsker du blot at bruge ressourcerne og tiden på andet end pasning og vanding? Så er kunstige planter muligvis den rette investering for dig.

Smukke planter og blomster bidrager med farve og liv, og kan uden tvivl skabe hygge og atmosfære i et rum. Vi har nøje udvalgt et sortiment af kunstige planter, der alle har et meget naturtro udseende. De fleste er UV-behandlet således, at de holder formen og farven – også selvom de står i vindueskarmen i direkte solskin. Flere af vores planter er også hårdføre, og tåler derfor at stå udenfor.

Vi forhandler både vores planter enkeltvist, eller som en samlet pakkeløsning – ene og alene afhængigt af dit behov og dine ønsker. Grønne frodige stueplanter eller smukke hortensiaer i forskellige farver? Vores udvalg er stort og varierende. Har vi ikke din ønskede plante på lager, kan vi oftest skaffe den hjem fra en af vores dygtige leverandører.

Hvad end du er på udkig efter planter til kontoret, butikken, restauranten, institutionen, hotellet eller andet, så er vi sikker på, at vi har planterne, der matcher dine behov.

Klik her for at se vores plantekatelog, hvori du finder et stort udvalg af vores varesortiment.

Fordelene er mange

Fordelene ved kunstige planter er mange;

  1. De er vedligeholdelsesfri
  2. De holder formen og farven hele året rundt, uanset temperatur og luftfugtighed
  3. De kan bruges i rum, hvor det ellers ville være svært at holde planter
  4. De er allergivenlige
  5. Planterne har en levetid på mange år
  6. Flere af vores kunstige planter tåler også at stå udenfor

Stadig i tvivl om, hvorvidt kunstige planter er løsningen for dig? Så kom ind og besøg os i vores showroom, hvor du både kan se og mærke kvaliteten af planterne. Book en tid til en rundvisning, så giver vi en kop kaffe.